Æggemuffins

10 delikate måltider for 40 kr.

Mandag klokken 17:30 og du står nede i din lokale købmand. Du har glemt at handle ind, og enten skriger børnene efter mad eller gør din mave. Dankortet er ved at være tømt, og du skal spare lidt ekstra. Hvad gør du?

Du hopper frustreret ind og finder inspiration til 10 forskellige retter, der kan købes til blot 40 kr. eller derunder.
Ja, du læste rigtigt! 40 kr. eller derunder.
Og ikke nok med det, så mætter det 2 voksne og 2 børn. YES – redning!!!

Så står du og mangler inspiration til billig mad, som både er familie-venligt, budget venligt men også SU-venligt? Så læs videre.
Her er mine 10 bud på nem, overskuelig og billigt aftensmad.
Som mor med en kassebeholdning, som ikke altid er til at råbe hurra for på barsel, kender jeg alt til at spare. Jeg vil bare nødig kun leve af kedelig havregrød, når man i stedet fortsat kan få skønne, men BILLIGE retter serveret.

Som en vigtig huskeregelspointe, har jeg udregnet måltiderne efter priser i netto og jeg antager at basisvarer såsom salt, peber, olie, sukker og krydderier, er noget der allerede står i dit hjem.

1) Pasta i tomat og parmesan

Denne her pastaret har jeg selv levet en del af, da jeg var på SU. Retten er vegetarisk, men mangler ikke smag.
Har man en rest kød, vil man jo altid kunne servere dette til ved siden af, men retten smager altså også ganske fint uden.
Udover retten er billigt, så er den oveni købet også hurtig. WIN WIN.

Ingredienser:

  • 1 pk. fuldkorns pasta, 500 g: 8 kr.
  • 2 ds. hakkede tomat: 8 kr.
  • 4 fede hvidløg: 3 kr.
  • 1 ps. revet parmesan: 12 kr.
  • 1 squash: 8 kr.= 39 kr.

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisning.
Kom de hakkede tomater i en gryde sammen med revet squash og fin hakket hvidløg.
Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra og det hele vendes sammen.
Kom nu hele posen af parmesanost i, og vend godt rundt.
Smag til med salt, peber og eventuelt oregano eller basilikum.

2) Pasta med grøn pesto, bacon og parmesan

Hvis du ikke er så meget til tomat, som ovenstående ret, så kan du altid bruge pesto.
Pesto er virkelig skønt og kan peppe selv den kedeligste ret op. Specielt sammen med ost og bacon!

Ingredienser:

  • 1 pk. fuldkorns spagetthi, 500 g: 8 kr.
  • 1 ps. revet parmesan: 12 kr.
  • 1 glas grøn pesto: 10 kr.
  • 1 pk. bacon i tern, 200 g: 10 kr.= 40 kr.

Fremgangsmåde:
Kog spagetti efter anvisningen og steg baconen på en pande.
Hæld vandet fra spagetti, og vend pesto i. Tilsæt efter smag.
Vend bacon og parmesanosten i, og smag eventuelt til med salt og peber.

3) PIZZA PÅ FULDKORNS PITABRØD

De fleste kan godt klemme en pizza ned, og det kan der være forskellige årsager til. Ikke mindst fordi pizza faktisk godt kan være billigt, hvis det er en hurtig-food og man skal spare i budgettet.
I stedet for at købe en pizza hos den lokale pizzamand til 55-60 kr., kan du faktisk lave pizza på pitabrødsbunde, der pludselig kan mætte 4 personer til blot 40 kr.!

Ingredienser:

  • 1 pak fuldkornspitabrød med 6 stk i: 6 kr.
  • 1 ds. hakkede tomat eller pizzasovs: 4-6 kr.
  • 2 x frisk mozerella: 12 kr.
  • 1 pak pepperoni eller skinke pålæg i skiver: 10 kr.
  • 1 peberfrugt eller 1 ds. majs: 6 kr.= 38-40 kr.

Fremgangsmåde:
Skær pitabrødene ud, så der i alt kommer 12 bunde.
Hvis du har købt hakkede tomat, kan der tilsættes lidt oregano, salt og peber inden brug.
Kom pizzasovs eller hakkede tomat på hver bund.
Kom derefter fyldet på, og slut af med klumper af osten.
Bag i ovnen i cirka 15-20 minutter ved 180 grader.

 

4) Ristet sandwich eller toast

Personligt elsker jeg sandwich, som i rigtig meget. Det er faktisk også en ganske fin spise til aftensmad, hvis man blot “pepper den lidt op”. For 40 kr. kan man lave sig nogle gode sprøde sandwich, som specielt hitter, hvis du har en pannimaskine ellers kan de også varmes i ovnen.

Ingredienser:

  • 2 pakker baguettes, 4 stk eller 1 pk fuldkornstoast: 6-10 kr.
  • 1 pk skinke eller kylling pålæg: 10 kr.
  • 1 frisk mozerella: 6 kr.
  • 2 tomater: 6 kr.
  • 1 avocado: 8 kr.= 36-40 kr.

Fremgangsmåde:
Smæk pålæg, mozerella, tomat og avocodao i en sandwich og skær i passende størrelser.
Har du en pannimaskine, kan sandwichen lunes nemt og hurtigt, indtil osten er smeltet lidt.
Har du kun en ovn til rådighed, tændes ovnen på 180 grader (varmluft) og sandwichene bages i omkring 10 minutter med fyldet.
Laver du toast i stedet, er det nemmest at bruge en pannimaskine eller toastmaskine.

 

5) Cremet risengrød med et tvist

Risengrød – en billig, men også lækker spise. Grødrisene holder ihvertfald længe, hvilket jo er fantastisk. Jeg har lavet mange forskellige udgaver af risengrød, så det ikke altid blev den klassiske med kanelsukker og smørklat. I vinterperioden spiste vi nemlig grød mindst 1 gang om ugen herhjemme, for at spare lidt i budgettet. Denne her udgave er med vanilje, jordbærgrød og revet gulerod. På den måde kommer der også lidt grønt snigende i retten. Lækkert, right?!
Det lyder måske mærkeligt, men det smager ganske udemærket. Faktisk smager det lidt som risifrutti, og dem elsker jeg altså.
Opskriften på risengrøden linket i overskriften.

Ingredienser:

  • 1 pk. grødris: 6 kroner
  • 1 liter letmælk: 8 kroner
  • 1 ps. gulerødder: 6 kr.
  • 1 pk. færdiglavet jordbærgrød 8 kr.
  • 1 bøtte vaniljesukker: 12 kr.= I alt: 40 kroner

Fremgangsmåde:
Bring 3 dl vand og 180 g grødris i kog i en gryde.
Kog risene ved jævn varme under omrøringen i 2 minutter.
Tilsæt 1 liter mælk og bring det hele i kog.
Kog derefter grøden ved svag varme i 10 minutters tid under omrøring.
Skræl og riv 2 store gulerødder, og kom det i grøden.
Læg låg på og kog videre i omkring 20-25 minutter.
Rør ofte i grøden.
Virker grøden al for tynd, så kog den ydere i 5 minutters tid uden låg.
Når grøden er kogt færdig, tilsættes ¼ tsk. salt og 2 tsk. vaniljesukker.
Server grøden med jordbær grød til, eller klassisk med kanelsukker og smørklat.

 

6) Tomatsuppe med brød

Ingredienser:

  • 2 ds flådede tomater: 10 kr.
  • 1 ds. tomatpure: 4 kr.
  • 1 ps. tørret basilikum: 5 kr.
  • 1 pk. grøntsagsbouillion: 5 kr.
  • 3 fede hvidløg: 3 kr.
  • 1 løg: 5 kr.
  • 1 pk. baguttes med 2 stk: 5 kr.= I alt: 37 kr.

Fremgangsmåde:
Skær løg og hvidløg i grove tern.
Varm 2 spsk. olie op i en gryde og svits løg og hvidløg kort.
Tilsæt 2 ds flådede tomater, 1 ds tomatpure, 2 tsk. basilikum samt 4 dl grøntsagsboullion.
Kog det hele sammen i små 10 minutter.
Imellem tiden kan du varme dine baguettes i ovnen efter anvisning.
Når suppen er kogt, blendes det hele inden servering. Smag til med salt og peber.

7) Karrykål

Hvis du kan lide karry, så slår den her ret ikke fejl. Kål er mættende, billigt og på mange måder en rigtig nem spise. Dette måltid kan laves på sølle 30 minutter, og kan spises af børn selv ned til 6 måneders alderen. Den er hurtig at kokkerer i et køkken, så på 30 minutter har du en velsmagende og varieret ret til hele familien.
Hele opskriften er linket i overskriften.

Ingredienser:

  • Ca. 1 hvidkål a 1100-1300 g hvidkål: 12 kr.
  • 1 ps karry: 5 kr.
  • 500 g hakket svine/oksekød (på tilbud): 15 kr.
  • 1 ps. frosne ærter: 8 kr.

    = I alt: 40 kr.

8) Æggemuffins med rugbrød

Æg kan godt være lidt pebberet, hvis man ikke finder dem på tilbud – derfor er denne opskrift også beregnet udfra, at du kan finde ca 10 æg til 15 kr. Netto, som er min lokale pusher-butik, har ofte tilbud på æg og derfor vil jeg mene, at det ikke skulle være så svært at komme i køkkenet og få lavet disse skønherlige æggemuffins!
Hele opskriften er linket i overskriften.

Ingredienser:

  • 10 æg på tilbud: 15 kr.
  • 1 frisk mozeralla: 6 kr.
  • ½ liter letmælk: 5 kr.
  • 1 peberfrugt: 6 kr.
  • 1 lille pk. rugbrød: 6 kr.

    = I alt: 38 kr.

Fremgangsmåde:
Slå æggene i en skål og tilsæt resten af ingredienserne.
Kom fyldet op i muffinsforme (brugte silikone – bruger du andet, smør gerne formen først).
Bag i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter.

9) Brændende kærlighed i grøn udgave

Brændende kærlighed i grøn udgave. Ja, måske ser det lidt spøjst og farlig ud, for de grøntsagsforskrækkede, men med en god topping, så tror jeg den er hjemme hos de fleste kritiske mennesker!
Denne udgave er med broccoli, og jeg elsker selv brændende kærlighed. Ikke mindst fordi, at den er billig at lave, og topping kan bestå af rester fra køleskab og fryser.
Hele opskriften er linket i overskriften.

Ingredienser:

  • 800g – 1 kg kartofler: 10 kr.
  • 1 broccoli: 7 kr.
  • ½ liter letmælk: 5 kr.
  • 1 pk. kylling pølser eller bacon i tern: 10 kr.
  • 2 løg: 8 kr.

    = I alt: 40 kr.

Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, og del dem i mindre stykker.
Rens broccolien og skær den ud i buketter.
Kog kartoflerne og broccolien til de er godt mørre.
Hæld vandet fra, og mos kartoflerne og broccolien.
Tilsæt mælk og rør rundt.
Tilsæt hernæst smøret (smør kan undlades), og smag til med salt og peber.

Steg løg, pølser eller bacon og server.

10) Kartoffel-blomkåls suppe

Hele opskriften er linket i overskriften.

Ingredienser til 4 personer:

  • 500-800 g bagekartofler eller alm. kartofler: 10 kr.
  • 1 blomkål: 12 kr.
  • 1 pk. hønsebouillon: 5 kr.
  • 2,5 ml madlavningsfløde: 8 kr.

    = I alt: 35 kr..

Fremgangsmåde:
Skræl bagekartoflerne/kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Skær blomkålen i buketter, og kog kartofler og blomkål i hønsebouillon i ca. 25-30 minutter.
Purér suppen med en stavblender, og kog den atter op med fløde, salt og peber.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æggemuffins