10 delikate måltider for 40 kr.

Brændende kærlighed – i grøn version

(+ 9 måneder)

Brændende kærlighed i grøn udgave. Ja, måske ser det lidt spøjst og farlig ud, for de grøntsagsforskrækkede, men med en god topping, så tror jeg den er hjemme!
Denne udgave er med broccoli, og jeg elsker selv brændende kærlighed. Ikke mindst fordi, at den er billig at lave, da toppingen kan bestå af rester fra køleskabet eller fryseren.

Denne opskrift har jeg sat til de lidt ældre, da den indeholder mælk.
Dog kan man sagtens servere retten til børn under 12 måneder, hvis man bare tager en portion fra inden mælken tilsættes.
Jeg serverede ihvertfald en portion kartoffel-broccoli mos for min datter.
Så har man også hurtigt lavet en portion aftensmad for de små, som ikke kræver ekstra tid i køkkenet!
Smart!


Ingredienser til 4 personer:
800 g kartofler
500 g broccoli
35 g smør
2,5 mælk
salt og peber efter smag

Hvis du gerne vil bruge den topping, jeg benyttede mig, skal der bruges dette til 4 personer:
2 store løg
8 kyllingpølser
200 g bacon

Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, og del dem i mindre stykker.
Rens broccolien og skær den ud i buketter.
Kog kartoflerne og broccolien til de er godt mørre.
Hæld vandet fra, og mos kartoflerne og broccolien.
Tilsæt mælk, og pisk godt.
Tilsæt hernæst smøret, og smag til med salt og peber.

Steg din topping, som du bedst kan lide den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 delikate måltider for 40 kr.