Pikant kylling i fad – med frisk fuldkornspast
Maja
(+ 9 måneder)
For et stykke tid siden, fik vi en af de mest lækre, men simple retter jeg længe har eksperimenteret med.
Nemlig pikant kylling i fad, og netop den opskrift skal I ikke snydes for.
Ingredienser til 4 personer:
4 kyllingefilet
2 spsk paprika
1 løg
200 g champignon
2 peberfrugter
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
100 g pikant flødeost
2 dl madlavningsfløde
salt og peber
Severet med frisk fuldkornspasta
Fremgangsmåde:
Svits kylling på begge sider i lidt olie på en varm pande og krydr med paprika.
Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad.
Hak løget fint og svits det på en pande sammen med løg , hvidløg og champignon.
Tilsæt hakkede tomater, flødeost og fløde. Lad sovsen simre lidt og smag til med salt og peber.
Skær imens peberfrugt i strimler og fordel over kyllingen. Hæld til sidst sovsen over og sæt fadet i ovnen i ca. 30 minutter ved 180 grader (varmluft)
Ingen kommentarer endnu