Klatkager

Børnevenlig ristaffel

(+ 9 måneder)

Min lille søde pige er vild med kylling i karry, så længe retten ikke bliver al for stærk. Derfor er denne her børnevenlige udgave altid et hit, når der skal serveres boller eller kylling i karry.
Mormor kom på besøg, og derfor skulle der findes på noget lækkert, men også nemt.
Så derfor blev det ristaffel, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man har lyst til at komme på sin tallerken.

Det gode ved denne her ret er også, at retten kan “efterlades”. Kyllingen passer ret godt sig selv, og når sovsen skal laves, kan man sagtens nå at dække bord, tisse eller løbe efter sit barn, da den kan stå på lav varme for sig selv. Grøntsagerne kan dine børn jo eventuelt hjælpe til med i køkkenet, ellers kan du løbende få vendt tilbage til køkkenet, og få ordnet det sidste.

Ingredienser til 4 personer:
1300 g hel kylling (For at gøre det nemmere, kan du også bruge 1000 g kyllingfilet)
1 løg
1 grøntsagsboullion (terning)
500 ml madlavningsfløde 4%
ca 3 tsk karry (efter smag)
salt og peber

Jeg valgte at servere hertil:
Ris – Rosiner – peanuts – sprød hjertesalat – agurk – gulerod – tomat – majs – ærter – peberfrugt – ananas

Fremgangsmåde:
Rens kyllingen grundigt og læg den i en stor gryde.
Tilsæt koldt vand, så det lige netop dækker kyllingen og lad det koge langsomt op.
Fjern skummet med en ske jævnligt under kogningen.
Lad kyllingen koge omkring 50-60 minutter.
(Hvis du vælger at bruge kyllingfilet, kan du vælge at stege filerne i små stykker i en gryde med lidt smør sammen med løget)

Snit løget fint og steg det gyldent i lidt fedtstof.
Tilsæt karry, grøntsagsboullionsterningen og madfløden imens der røres godt rundt.
Pluk kyllingen grundligt, og tilsæt det til karry-sovsen.
Lad det simre i 5 minutter og smag det til med salt og peber.

Server med ris, grønt og hvad du og din familie ellers finder lækkert til ristaffel!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klatkager