Mild boller i karry

Kakaoroulade med hvid chokoladecreme

Der var gæster i det lille hjem i søndags, hvor lillebror skulle vises frem.
Derfor blev der både serveret hjemmelavet smørebrød og denne her lækre roulade, som smager af mere.

Jeg har altid troet roulade var mega svær at lave, men nu gjorde jeg mig i kast med det, og blev meget overrasket over, hvor nemt og lige til, det hele gik. Måske du tør springe ud i det samme, og lave dig en luksus roulade i form af smagene kakao og hvidchokolade? 😉

 


Ingredienser:

Bund:
100 g sukker
50 g kartoffelmel
50 g hvedemel
2 spsk. kakao
3 æg
1 tsk. bagepulver

Creme:
100 g hvid chokolade
2 ½ dl piskefløde
2 spsk. flormelis

Pynt:
Friske jordbær
Hakket mørk chokolade
Flødeskum

Du kan også pynte med andet – nødder, andre frugter osv.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 250 grader.
Pisk æg og sukker til en luftig og hvid masse.
Sigt herefter hvedemel, kartoffelmel, bagepulver og kakao i æggemassen, og vend det hele sammen.
(Ikke pisk!)
Smør dejen jævnt ud på en bageplade belagt med bagepapir.
Bag herefter bunden i ca 8 minutter.
Når bunden er bagt færdig, vendes bunden ud på et nyt stykke bagepapir belagt med lidt sukker.
Træk forsigtigt bagepapiret (fra ovnen) af bunden, og lad det ligge løst ovenpå.
Rul bunden sammen og lad den køle af under et viskestykke, så bunden forbliver blød.
Når bunden er kølet af, rulles bunden ud og der smøres creme på.

Cremen:
Smel den hvide chokolade over et vandbad.
Pisk fløden og formelis til blødt skum.
Rør lidt af gangen den smeltede chokolade heri.

Videre:
Bred cremen ud på bunden, og rul det hele sammen til en roulade. (Gør det forsigtigt, så bunden ikke knækker.)
Det rouladen ind i bagepapir og lad den ligge på køl i mindst 3 timer inden servering.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mild boller i karry