Svampet banankage med birkes og citronglasur

Sprøde tarteletter med skinke og ærter

(+ 9 måneder)

Mormor mad, er vel egentligt den “rette” betegnelse for tarteletter.
Det gode ved hjemmelavet tarteletter med fyld, er også at du får sat friløb for mulige aggressioner.
Denne her udgave er nemlig en skøn opbagt sovs, som kræver “en god portion tæsk.”
Der er ikke så mange dikkedarer, bare ren skøn forklædt i tarteletter.
Der er dog en masse grønt tilsat, som måske kan hjælpe på “samvittigheden”.
Derudover kan du købe fedtreduceret tarteletter med grahamsmel, hvilket jeg gjorde. Jeg synes nemlig de smager godt.

Jeg er ihvertfald ked af, at jeg ikke får tarteletter oftere, for det tager virkelig ingen tid at lave og smager skønt, som bare pokker! Nem weekend mad, men også nem børnevenlig mad, når tingene skal gå en anelse stærkt. Jeg gjorde det også nemt for mig selv, da jeg købte aspargessnitter på dåse og gulerødder/ærter fra frost. Det tager selvfølgelig mere tid, hvis du vil stå og snitte dine egne grøntsager og koge dem op inden – men er du ligesom mig der har 2 børn hængende om børnene ved spise tid, så har jeg ingen kvaler ved at drage til nemme løsninger engang imellem.

Jeg er nu ret glad for høns i asparges, men jeg langt mere fan af andre udgaver, som jeg synes giver langt mere smag til tarteletten. Som f.eks denne her udgave med skinke, ærter, gulerødder og hvide asparges.

Ingredienser til ca. 10-12 tarteletter:
50 g smør
75 g hvedemel
3 dl mælk
2 dl vand
1-2 terning hønseboullion
150 g skinke i tern
500 g ærter/gulerødder fra frost
1 dåse hvide asparges (gem vandet)
citronsaft
salt
hvid peber

Fremgangsmåde:
Smelt smøret i en gryde, og tilsæt herefter hvedemelet og pisk med al håndkraft ved middelvarme.
Tilsæt lidt af væden fra asparges og pisk igen løs. Når alle klumper er væk, tilsætter du mere væske og fortsætter således indtil al asparges væsken er væk.
Herefter fortsætter du med mælk og vandt lidt efter lidt.
Sådan fortsætter du indtil dine super-krafter er brugt op, og sovsen er jævn og fin.
Tilsæt så boullion, skinke, ærter, gulerødder og asparges, og bring det hele forsigtigt i kog.
Smag sovsen til med citronsaft, salt, hvid peber. Mangler der smag, kan der altid tilsættes mere boullion.
Rør forsigtigt rundt, så det hele ikke brænder på.
Varm tarteletterne som anvist og server fyldet i, og pynt eventuelt med persille.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svampet banankage med birkes og citronglasur